Hvorfor en blog?

Min største frygt

En af de ting, der virkelig har begrænset mig fra at komme i gang med at blogge, er min frygt. Frygten for at stikke næsen frem og få nogle tæsk. Jeg kan ikke lade være med at tage det personligt og blive virkelig ked af det, når mennesker ikke kan li’ mig eller mener, at det jeg laver er lort.

Men altså… Det skete så alligevel efter mit første indlæg. Et lille rap over nallerne. Selvfølgelig gjorde det, det. Og overraskende nok, var det faktisk ikke så slemt, som jeg havde frygtet. Er det egentlig ikke altid sådan?

Måske er det fordi, at I har taget så godt imod det. Jeg er totalt grøn på det her område og aner ikke, hvad reglerne er indenfor bloggerverdenen. Hvor og hvordan deler man det udover på sin facebook? Hvor tit må man lave et indlæg? Skal man altid lægge billeder op af kaffelatte og dyrt tøj? Jeg går altså kun i H&M og drikker min kaffe sort, så allerede der er jeg lidt off.. men hva faen. Jeg gør det på min måde.

Og jeg synes også, at du skal gøre det på din! Hvad end det er, du har drømt om at komme i gang med. Kom i gang! Lad være med at lade din frygt styre dig udenom. Jeg kommer til at lave et helt indlæg om frygt og begrænsninger en dag, men indtil da vil jeg vende tilbage til mit første indlæg.

Jeg lagde nemlig mærke til en sjov ting nemlig, at 88% af læserene på mit første indlæg er kvinder. Måske er det derfor, at der er så få mænd i bloggerverden? Kvinder blogger og kvinder læser.

Anyway er jeg virkelig glad for, at I har taget imod mit første indlæg med åbne arme. Det er altid svært at skrive det første, som jeg har kaldt Hvorfor en blog? Og endnu sværere at skrive nummer to. Den famøse toer. Det er her du højst sandsynligt klikker ind igen, læser og vurderer om du har lyst til at følge med fremover, eller om du bare smider et symbolsk like min vej og aldrig klikker på linket igen.

Så hvilken pointe skal jeg runde mit andet indlæg af med, så du går herfra og tænker: “Waow! Jeg MÅ følge med.” Det ved jeg ikke. Men det er egentlig også okay ikke altid at have en skarp pointe eller et godt svar. Nogle gange er det okay bare at have gjort det. Om det så er at komme i gang med at blogge, skrive “den famøse toer”, bede om lønforhøjelse eller spørge den dreng/pige du er vild med om han/hun vil være kærester.

Det vi frygter er for det meste aldrig så slemt, som vores hoved har en tendens til at gøre det til. Så kom ud! Gør det! .. Og se nu der. Så kom der en eller anden form for pointe alligevel. 🙂

 

PS. Tak til MC for den dejlige og motiverende kommentar.

 

PPS. Tak til Carsten for at bevise overfor mig selv at min frygt bare er noget mit hoved finder på.

img_6465

1 kommentar

  • Sejt Lior! Jeg er selv en af de bloggere der ikke har nogen dyre tasker at vise frem og alligevel faktisk ikke kan lide kaffe 😉 Heldigvis er regler til for at blive brudt så glem du bare dem! Men kom lige over på Nouw!

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hvorfor en blog?