#Metoo på Chateau Motel

Din mor er en luder – jeg har jo ytringsfrihed

Hvis jeg var et dyr, ville jeg nok være Mariehønen Evigglad. Det meste af min vågne tid, er jeg nemlig glad. I dag er jeg lidt mere trist, eftertænksom og melankolsk – Den side rummer jeg også.

I mit indlæg “Tak Mor og Far for min farve”, snakker jeg om, at jeg har været så heldig aldrig at have oplevet racisme på egen krop. Set i retrospektiv har der nok været episoder, som uden tvivl har været racistiske, men mit evigt postive sind vælger helt automatisk at fokusere på det gode i livet fremfor alt det negative. Jeg ser det simpelthen ikke.

Men i dag er jeg bange. 

Bange for, hvor vi er på vej hen. Når flygningelejre bliver brændt ned i Sverige, Trump stigmatiserer en hel gruppe mennesker ved at lukke grænserne, højreekstremistiske bevægelser skyder op og grupper som “Generation Identitær” forsøger at forhindre redningsskibe i at redde flygtninge op af vandet i Middelhavet – Så er jeg bange.

Det kan godt være, at jeg er priviligeret og heldig. Jeg bor i Danmark, jeg har ytringsfrihed, jeg er veltalende og fornuftig og vil med al sandsynlighed kunne tackle de udfordringer, livet vil møde mig med i fremtiden. Men hvad med mine børn? Mine brune børn?

Hvad med Danmark? 

Hvis Danmark fortsætter i den retning, vi går i nu, hvor vi har takket nej til kvoteflygtninge, vi snart ved lov, har TVUNGET kvinder til at tage tørklædet af, fordi vi er bange for, at de har fået TVUNGET det på, vi sender folk tilbage til stening og tortur og vi gang på gang insisterer på vores ret til at tegne og sige, hvad vi vil – selvom det sårer andre; hvor skal jeg så sige, at jeg kommer fra, når jeg er er ude i verden, hvis jeg skammer mig over mit land?

JA vi har ytringsfrihed i Danmark og JA du må tegne lige, hvad du vil. Men hvorfor gøre det? Hvorfor vil du tegne en tegning, der tydeligvis provokerer en masse mennesker? Fordi du må?

“Jamen jeg er kristen og ville aaaldrig blive sur, hvis nogen tegnede Jesus.” Tillykke. Men det forholder sig altså sådan, at der er nogen, der har det anderledes end dig Carsten.

Vi skal bevare vores ytringsfrihed! Ja!.. Men jeg går da heller ikke op til din mor og kalder hende en luder? Bevares jeg har da ytringsfrihed, så jeg må jo godt, men det ville være respektløst. Ligesom det er respektløst at tegne en tegning, der gør andre mennesker vrede/kede af det, selvom du har ret til det.

Et andet problem med Mohammedtegningerne, hvis vi skal blive der er, at vi ikke ved, hvordan han ser ud. Når en tegner går ind og tegner Mohammed som en mørkglødet mand med skæg og en bombe i turbanen, giver han automatisk en gruppe mennesker et billede i hovedet af, at en terrorist ser sådan ud. ALLE mørkglødende mænd med skæg og turban bliver nu i den uvidende danskers øjne en potentiel terrorist.

Lad mig fortælle dig en hemmelighed. Hvis en terrorist virkelig vil springe Nørreport i luften uden at blive fanget inden, så tror jeg ikke han vælger at have langt skæg og turban på.

img_9999

På Sønderborg teater hvor vi i den grad fik nedbrudt nogle fordomme efter vores forestilling “Tæt På”.

De første 15 år af mit liv gik jeg i jødisk børnehave og på jødisk folkeskole. Jeg har aldrig været specielt religiøs, men jeg elskede alligevel traditionerne vi havde på skolen og i hjemmet. I jødedommen må man ikke blande mælk og kød, hvilket i praksis betød, at jeg ikke måtte have en mad med kylling i madpakken, hvis min sidekammerat havde en ostemad. Skolen tog derfor en beslutning om, at der intet kød måtte være i madpakkerne. På den måde undgik man også problemerne med kosher (halal) og ikke kosher kød.

Én dag om året havde vi “store-pølse-dag”, som var dagen, hvor ingen havde madpakker med, men skolen sørgede for pølser til alle. Kyllingepølser selvfølgelig, da man ikke må spise svinekød i jødedommen. Hvor mine venner udenfor skolen havde faget Religion, havde vi “Jødisk fag”. Der lærte vi, ligesom i Religion, om alle andre religioner og kulturer, men med primært fokus på vores egen. Jeg lærte om næstekærlighed og om at være et godt menneske.

Der var absolut INGEN problemer med, at vi gjorde tingene på vores egen måde. Hvorfor er det pludselig et problem i dag?

Hvordan er debatten om danskhed kommet ned på et så lavt niveau, at vi snakker om, hvad folk skal spise? Hvad børn skal have serveret i børnehaverne? Hvad vi skal fejre og ikke fejre for at være danske??

Det er SÅ hyklerisk, når vi snakker om integration og danskhed. Er du brun og spiser kebab juleaften, er du ikke dansk. Er du hvid og spiser kebab juleaften, fordi du ikke lige har lyst til flæskesteg, så er du bare en dansker, som jo har det frie valg til at vælge – en dansk værdi vi vægter meget højt. Det er så tydeligt at integration i Danmark ikke handler om at integrere men at assimilere. De skal ligne, tænke og være som os. Men når danskere er bosat i udlandet er det lige omvendt.

Da jeg var på Gran Canaria i efteråret 2017, stødte jeg på en gruppe danskere bosatte på øen. På trods af at de fleste af dem havde boet der i over 10 år, snakkede de ikke et ord spansk. De skulle i hvert fald heller ikke nyde noget af den dersens såkaldte tapas. Nej de havde danske restauranter med stegt flæsk og persillesovs, de havde dansk lakrids i alle butikkerne, de drak dansk Tuborg eller Carlsberg, de så danske tv-kanaler og boede side om side med hinanden. En lille “danskerghetto” som de kaldte det. Alle de mennesker stemte sjovt nok DF. Gran Canaria er bare et eksempel på hykleriet i integrationsdebatten. VI skal være stolte af at være danske og holde fast i vores danske værdier, selvom vi bor i udlandet, men I skal glemme ALT, hvad i har lært hjemmefra og blive som os.

Når elevrådsformanden Jens Philip Yazdani får at vide af Martin Henriksen, at han ikke er dansk, hvad får det så ikke alle andre brune i Danmark til at tænke? Når DF stiller et foreslag om et udgangsforbud efter kl 20 for unge i ghettoerne, hvad får det så ikke de drenge, som passer sin skole og sit job, til at føle? Når ordet terror automatisk får dig til at tænke på muslimer, hvor er vi så på vej hen???

Jeg ved det ikke. Men jeg ved, at hvis vi forsætter på den her måde, bliver det kun værre.

14909159-2yazdani-clement

Jens Philip Yazdani i “Debatten” hvor DF’s Martin Henriksen nægter at kalde ham for dansk.

Det er med tiden blevet mere og mere legitimt at komme med racistiske udtalelser, pakket ind i fine ord. Problemet er, at ord skaber billeder, billeder skaber forudindtagede holdninger, forudindtagede holdninger fodrer fordommene og fordommene ødelægger alt.

Det er tankevækkende at tænke på at den by i Danmark, hvor der bor flest mennesker med forskellig baggrund, kultur, religion og sexualitet, er den by som er er mest åbensindet og tolerant. Vi er NØDT til at komme ud ad døren og møde hinanden, lære hinanden at kende og slukke for vores indre destruktive monolog om, hvordan andre helt sikkert snyder i skat, nasser på samfundet, er medlem af en bande eller what ever vores hoved kan finde på. Sandheden er ofte en helt anden, som vi kun får at se, hvis vi tør at åbne os op.

Eller hvad? Er det, det vi skal gøre? Jeg ved det ikke. Jeg ved, at når jeg vågner i morgen, vil min hjerne helt automatisk se lysere på fremtiden og jeg vil “glemme” mine mange bekymringer, men det får dem desværre ikke til at forsvinde.

Hvis jeg skal komme med et helt konkret bud på, hvad DU kan gøre lige nu og her, så vil jeg opfordre dig til at se min ven Zakis forestilling, som lige nu, kører på teater Sort/Hvid i Kødbyen. “Der var et yndigt land” er en så vigtig og relevant forestilling som alle burde se. Den satte i hvert fald en masse tanker i gang hos mig, som jeg har prøvet at samle i det her indlæg.

Afslutningsvis vil jeg sige TITUSINDE gange TAK til Sverige. I tog imod min morfar under anden verdenskrig og I mødte ham ikke med sætninger som “Du kommer bare for at nasse på vores samfund”, “Tag hjem til hvor du kommer fra jødesvin” eller “Vi vil ikke have sådan nogle som jer”. Hvis ikke I havde taget ham ind, havde jeg aldrig været her den dag i dag.

Heja Sverige! Kom så Danmark! 

unnamed

Reumertvindende dramatiker, rapper og skuespiller Zaki Yousef og dj/producer Turkman Souljah spiller forestillingen helt frem til d. 24. februar – Jeg tager gerne med dig ind og ser den igen.

 

16490_138272486337563_509956587_n

Fra Københavns kommunes kampagne “Stemplet” mod diskrimination i nattelivet.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

#Metoo på Chateau Motel