Din mor er en luder - jeg har jo ytringsfrihed

Fuck venstrefløjsaktivister, Fuck feminister, Fuck….

AFROPARYKKER NEJ TAK!! 

Fuck venstrefløjsaktivister, Fuck feminister, Fuck socialister, Fuck fascister, Fuck liberalister, Fuck islamister, Fuck alle ‘ister – Hvis de vel og mærke samtidig er ekstremister. Hvis ikke synes jeg som udgangspunkt, at alle mennesker har ret til at have deres holdninger og så trækker jeg alle mine “fuck’er” tilbage.

Hvis der er noget, jeg hader mere end ekstremister, så er det når de selv samme mennsker, i forsøget på at ville andre det bedste, opnår det direkte modsatte. Ekstremister man egentligt godt kan forstå, med hjertet på det rette sted, men som bare ikke formår at få det ordenligt formuleret eller eksekveret. De mennesker, der prøver at tage et hensyn, der ikke er nødvendigt at tage. De mennesker, der skælder andre ud over ikke at dele deres holdning og lukker fuldstændig af for, at tingene måske ikke helt er som de tror. De mennesker, der automatisk går med på en bølge uden at stille spørgsmål.

Hvad er det, jeg prøver at sige?

Jo jeg var til fest i et kollektiv på Nørrebro i fredags – 2018’s hidtil fedeste fest! Der var ALT, hvad en god fest indebærer.

Et stort dansegulv i, hvad der til dagligt agerede stue, med kulørte lamper og diskokugler. En hjemmebygget bar med drinks til 15kr. Et soveværelse med liveband og TO toiletter (hvilket er sindssygt vigtigt når man holder fest for 300 mennesker på 4. sal) og to piv skæve DJ’s, der trods manglende evne for at mixe og fade, spillede en eminent playliste med alle højdepunkterne fra min generations teenageår. Med sange som Nelly’s “Ride with me” til Linkin Parks “In the end” og TLC’s “No Scrubs” sørgede de for et fuldstændigt pakket dansegulv, til den sidste gæst var gået.

Temaet for aftenen var “parykfest”. I praksis betød det, at man det ene øjeblik kunne stå og snakke med en rødhåret pige, der hed Signe og det næste med en lyshåret, som virkede ekstremt bekendt og underligt nok også hed Signe…. Ja .. det var den samme men altså.. Hår gør virkelig en forskel og jeg var fuld..

Hvordan endte årets fest med et blogindlæg?

Jo det gjorde den, da jeg mødte min veninde Anna. Anna havde netop fået en kæmpe sviner af en af de andre til festen, fordi hun havde en afroparyk på. Aftenens tema var altså parykfest MEN FOR GUDS SKYLD IKKE MED AFROPARYKKER!!

Min første tanke var med det samme: “Ahvad siger du??!.. Ingen afroparykker. Jeg bliver NØDT til at snakke med de mennesker, der har lavet den regel og høre deres argumenter for hvorfor.” Det virkede for mig fuldstændigt absurd og jeg kunne ikke lade være med at tænke at de venstreorienterede-ungdomshusetblir-fuckpolitiet-aktivister med de bedste intentioner, endnu engang skød sig selv i foden.

Jeg faldt i snak med en af kollektivets kvindelige beboere og fik fortalt hende, at jeg undrede mig over forbudet og efterspurgte en forklaring.

Hun mente, at det var at gøre grin med sorte, da de igennem mange år var blevet undertryk, diskrimineret og holdt som slaver. At tage en afroparyk på, var i hendes (og resten af kollektivets) optik ligesom at gøre nar af et udsat folkefærd – og det ville de ikke være med til.

ebonyline51_2252_3227679940

Er det her at gøre grin med sorte? Det er jo en afroparyk men… de havde jo mørkt hår?

TAK fordi i tænker over jeres handlinger og TAK fordi at i, 7 etnisk hvide danskere, går op i sortes rettigheder, men det her er simpelthen for dumt.

Er det at gøre grin med sorte at tage en afroparyk på?? .. Hvorfor?? Er det så også at gøre grin med rødhårede at tage en rødhåret paryk på?? Er det at gøre grin med blondiner at tage en blond paryk på?? Er det at gøre grin med kvinder, at man som mand tager en kvindeparyk på?? (please lad være med at dreje det her indlæg over på noget kønsdiskriminerende over, at jeg siger “kvinde”paryk)

Jeg forstår simpelthen ikke det hensyn, de kollektivt havde besluttet sig for at tage den aften. Så jeg stillede spørgsmålstegn ved det.. og utroligt nok valgte den søde søde pige, efter at være væltet rundt i argumenter som “neej men det ikke helt det samme” og “jamen de var jo undertrykte gennem en længere periode (fordi det var kvinde jo ikke??)”, at give mig ret i, at det måske var et lidt mærkeligt hensyn at tage.

Jeg føler tit vi tillægger andre mennesker racistiske agendaer ved at forbyde en tøjkæde at iklæde en sort dreng en trøje med teksten “coolest monkey in the jungle” eller ved at forbyde hvide at tage en afroparyk på. Vi er nødt til at stole på, at vores medmennesker er voksne nok til at sige fra, hvis de føler sig krænkede eller latterliggjort.

Min personlige holdning til H&M-sagen er, at den blev blæst fulstændig ud af proportioner – især når moren til drengen, det hele handlede om, på ingen måde kunne se et problem med reklamen. Men jeg synes også at H&M gjorde det rigtige i at trække reklamen tilbage. Vi skal ikke skyde andre racistiske holdninger i skoene, men bliver nogen krænkede eller sårede over noget vi gør, skal vi heller ikke være for stolte til at tage det i os igen.

screen-shot-2018-01-09-at-11-07-18-am

Sender vi ikke netop nu et signal til alle børn om at sorte ER aber? .. Ved at tillægge H&M racistiske motiver og ændre billedet til det her? Vi er faktisk nogen, som ikke ser koblingen mellem aber og afrikanere..

Resten af aftenen prøvede jeg at søge svar hos de andre aktivister, men blev ikke mødt at samme entusiasme for at diskutere emnet. Måske fordi det var en sindssygt fed fest og de ikke var i humør til at diskutere (hvilket ville undre mig meget, da de ellers altid er klar på en diskussion) eller, fordi de ikke havde nogle reelle argumenter for deres forbud og ukritisk var gået med på bølgen om at tage et, i min optik, fuldstændig unødvendigt og ødelæggende (for en ellers god sag) standpunkt.

Hvis der er noget jeg har misforstået eller ikke ser så fortæl mig det endelig. Jeg er nysgerrig og ikke ude på at træde nogle over tæerne. Men hvad synes du?

Er det at gøre grin med sorte at tage en afroparyk på?

10288711_10153399744277804_433440134065623553_n

Er det racistisk at lave en dukke med afrohår? Og er jeg racist, fordi jeg har afro, selvom jeg ikke har været undertrykt?

PS. Jeg vil faktisk kalde mig selv feminist. Og socialist. Og på nogle punkter liberalist og alle mulige andre ‘ister. Jeg synes det er vigtigt at rumme lidt af hvert. Jeg vil bare ikke sættes i bås med ekstremisterne indenfor de forskellige ideologier – de ødelægger det nemlig for os andre.

 

 

   

4 kommentarer

  • Rikke

    Efterhånden kan man ikke sige noget til nogen om noget fordi det kan tolkes på så mange måder. Og selvfølgelig hvis noget kan forstås på to måder(positiv /negativ) så vælger man da den negative del… Ironisk nok. 😊
    Så hvad er svaret? Der er måske ikke et rigtigt eller forkert svar, det kommer nok an på øjet der skuer. Personligt synes jeg at folk generelt har for travlt med hvad alle andre gør forkert istedet for at koncentrer sig om sig selv og se mere lyst på tilværelsen. Men det er en helt anden diskussion. Btw godt indlæg. Kan godt lide din skrive stil.👍

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • fed blog

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Din mor er en luder - jeg har jo ytringsfrihed