Mit livs dilemma

Fremtiden er for vild og jeg er for grim (5 hurtige)

Fremtiden er for vild og jeg er for grim

I december købte jeg en iPhone X i fødselsdagsgave til mig selv. Min gamle 6’er stod ikke til at redde, så jeg så mig nødsaget til at købe en ny.. En ny med face recognition.

Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har skrevet min adgangskode på min nye telefon. Jeg skal blot kigge på skærmen, for at den genkender mig og låser op af sig selv. Genialt! Jeg kan have halstørklædet helt oppe over næsen, kigge på telefonen – og den åbner. Jeg kan have solbriller på, kigge på telefonen – og den åbner. Jeg kan børste tænder, kigge på telefonen, og ja.. – den åbner. SÅ fedt jo! og så alligevel.

Jeg skriver min adgangskode hver eneste morgen. Min åh så smarte fremtidsagtige telefon, kan nemlig ikke genkende mig, når jeg har morgenfjæs. Jeg er åbenbart så grim og hævet i fjæset, når jeg vågner, at min telefon ikke tror, jeg er mig. Så må jeg alligevel skrive koden og skynde mig ud og smide noget vand i ansigtet, inden jeg møder min roomie i køkkenet.

517a2867db44251db183384d482c07ec

Her ses et billede af mig om morgenen.

 

Hvad vil det sige at være voksen?

Jeg troede lige, at jeg var blevet voksen, indtil jeg serverede et blødkogt æg i mit tequila-shotglas.

“Hvornår er man voksen?”

Det spørgsmål har jeg og mange af mine jævnaldrene stillet os selv en del på det sidste. Senest hørte jeg radio 24/7’s program “Nattevagten”, hvor nattens vært Nima Zamani, prøvede at definere, hvornår man er voksen. Jeg ringede ind klokken 02:05 og kom med mit bud på, hvornår jeg mener, at man er voksen. Det blev en virkelig god, reflekterende og dyb samtale som du kan høre her.

Som ekstremt A menneske lytter jeg sjælendt til Nattevagten, da de sender fra kl 00:05-03:00 om natten. Jeg lyttede dog undtagelsesvis til det den nat, Nima Zamani  stillede spørgsmålet “Hvornår er man voksen?”.

 

Det var cyklisten, der kørte overfor rødt!

I mit indlæg #Metoo på Chateau Motel, kritiserer jeg tendensen til at tage parti uden at kende begge sider af sagen. I sidste weekend oplevede jeg igen, hvor hurtigt folk vælger side.

Jeg kom gående på Nørrebrogade i krydset ved Fælledvej og så ud af øjenkrogen en cyklist blive påkørt af en bil. Cyklisten faldt af cyklen men var hurtigt på benene igen, da bilen heldigvis var i gang med at dreje og derfor ikke havde meget fart på. Folk myldrede til og råbte straks af bilisten, at han var syg i hovedet og skulle se sig for. En tilfældig dame, der også overværede uheldet, så sig nødsaget til at forsvare bilisten og råbte derfor “Det var cyklisten, der kørte overfor rødt!”.

Uheldet i sig selv er selvfølgelig forfærdeligt, selvom det ikke så ud til at cyklisten slog sig, men det at folk automatisk blamede “den store” uden at vide, hvad der var sket, ærgrede mig. Jeg blev dog hurtigt fortrøstningsfuld, da de samme mennesker trak sig fra siuationen, efter damen fik forklaret, hvad der egentlig skete.

Cyklisten børstede sin jakke og kørte videre. Bilisten, der var totalt chokeret over at have påkørt en cyklist og derefter være blevet råbt af, kørte videre. De andre fodgængere gik videre. Og jeg gik videre og håbede på, at den oplevelse ville få folk til at tænke sig om, inden de næste gang råber op om, hvem der er en idiot.

maxresdefault-13

Selvfølgelig skal man reagere når man oplever noget som f.eks. et trafikuheld. Det er dog altid vigtigt at få hele historien med, inden man smider om sig med anklager.

 

Min usikkerhed gør mig arrogant.

Forskellen på selvtillid og selvværd er egentlig meget simpel. Selvtillid er noget vi udstråler. Det er noget, der defineres af de ydre kvaliteter. Jeg har meget selvtillid. Jeg tror på mig selv og knokler hårdt for at nå mine mål. Når jeg kigger tilbage på alt, hvad jeg har opnået takket være min naivitet og mit insisterende umættende drive, booster det min selvtillid. Jeg kan, hvad jeg vil.

Selvværd til gengæld, det er noget andet. Det er den indre følelse af at være god nok. Jeg vil ikke sige, at jeg har lavt selvværd, men det kan på ingen måde måle sig med min selvtillid.

Jeg er tit usikker og bange for at tabe ansigt. I min evige kamp for at udstråle, at jeg har styr på alting og for alt i verden ikke vil ligne en idiot, ender jeg med at virke nederen, arrogant og ja.. ligne en idiot.

Når jeg f.eks. møder mennesker, jeg ikke har set længe, har jeg en tendens til ikke altid at hilse. Tænk nu hvis de ikke kan kende mig. Jeg har arbejdet tæt sammen med Silas Holst i 4 måneder, men er stadig bange for, at han ikke kan kende mig – Selvfølgelig kan han det. Selvom det er 5 år siden vi arbejdede sammen, hilste han på mig i sidste uge, da vi mødtes til nogle tv-optagelser. Jeg har lavet utallige tv-programmer og liveshows og kender stort set alle fotograferne i branchen, men alligevel er jeg bange for, at de ikke kan kende mig, når vi mødes til briefing eller frokost – Selvfølgelig kan de det! Jeg har mødt Emma Holten mange gange både før og efter, hun blev en offentlig person. Men altså… hun har sikkert også mødt 100.000 mennesker, hvorfor skulle hun dog huske mig.. Jeg er jo bare.. mig.. Men selvfølgelig kunne hun huske mig, da vi mødtes på Roskilde.

Frygten for at de ikke kan huske mig og glor på mig med det der “øøh undskyld hvem er du“-blik gør, at jeg prøver at spille the upperhand ved ikke at “lægge mærke til dem”, før de selv henvender sig. Når de så siger hej, flover jeg mig og føler mig arrogant. Det er faktisk det sidste, jeg er.

Tit er kampen for IKKE at blive noget oftest det, der gør at vi bliver det – ubevist.

292401_3789870277977_1493757205_n

Silas Holst og jeg i en af pauserne fra “Romeo og Julie 5.0” som vi sammen koreograferede og instruerede på Betty Nansen teateret med 120 8. klasses elever.

 

Historien om SKAT. 

Hvis du aldrig har hørt historien om SKAT, så får du den her.

I 2013 sad jeg frustreret og irriteret med min daværende kæreste på den ene side og min forskudsopgørelse på den anden. “Fuck nu af SKAT” var det eneste jeg kunne tænke og der ramte det mig. Jeg skriver en sang, om hvor meget min kæreste irriterer mig, men i virkeligheden handler den om at betale SKAT. Det blev starten på sangen “Sødeste SKAT”.

Efter at have udgivet nummeret og spillet det i forskellige sammenhænge med en overraskende positiv respons, kontaktede jeg SKAT for at forslå et eventuelt sammenarbejde. Planen var, at mit nummer skulle være ventetonen, når man ringede til SKAT.

Jeg fik et møde på kontoret i Nordhavn og blev mødt af kæmpe begejstring. De var VILDE med nummeret og ville meget gerne bruge det til internt brug for deres 13.000 medarbejdere. Jeg sagde selvfølgelig ja til at lave en aftale og forhørte mig lige om økonomien i det. Desværre var der ingen penge til den slags projekter, men de ville stadig meget gerne have sangen.

Unge naive mig tænkte selvfølgelig, at 13.000 lyttere var bedre end ingenting. Så jeg sagde ja til at give dem sangen – gratis.

Nogle måneder senere kontaktede de mig igen, for at høre om jeg kunne have lyst til at spille til kulturnatten i skatteministeriet.. igen uden betaling. Gratis promovering for et publikum, som ellers ikke ville have hørt sangen? Jeg takkede ja igen og modtog kort tid efter 2 biografbilletter OG 2 gufbilletter som tak.

Et halvt år senere skete det utænkelige, som gjorde, at et hav af medier fik øjnene op for min absurde, langt ude og morsomme historie. 

Jeg fik en mail fra SKAT, hvori de bad om mit CPR-nummer. Jeg skulle jo naturligvis betale skat af mine billetter, da de i følge paragraf 4, kan omregnes til kontanter og derfor var skattepligtige. Jeg var i chok. Jeg giver SKAT en sang gratis, spiller gratis til kulturnatten og modtager som tak en gave, jeg skal betale for??? .. .. …..  Jeg lavede en facebookopdatering samme aften og vågnede op til nedstående forside på BT, et opkald fra Radio 24syv morgen, et interview i TV2 Lorry og meget meget mere.

I dag er det en sindssygt god historie og det var da også skide sjovt at være en del af hele mediemøllen i et par dage, selvom det endte med at koste mig 212kr. Og sådan er det jo næsten altid ikk? De mest absurde og langt ude ting ender oftest med at blive en god historie.

Du kan høre sangen og historien i Radio 24syv morgen her.

Hvis du googler Lior og SKAT, så dukker der et hav af artikler op fra forskellige medier. Det er pisse underholdene at læse, i hvert fald for mig, i dag.

 

2 kommentarer

  • MEGA fed blog. Du skriver genialt og sjovt 👍🏻😜😁😂🔝

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Lior

      Hvor det er fedt du læser med!! 😀 Tak for den dejlige kommentar!

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Mit livs dilemma