Derfor er et forbud IKKE den rigtige løsning

Jeg er kommet frem til en erkendelse

Jeg er 27. Jeg er single. og…. ALLE mine venner har kærester. Det lyder som starten på et klassisk “jeg er single og i krise”-indlæg ikk? Det er det måske også.. lidt… men alligevel ikke.

Det her indlæg handler om venner, erkendelser og om at give slip. Give slip på tanken om at man forevigt vil være ung. Erkende at tiden går, og man er nødt til at gå med for ikke at gå i stå. Og acceptere at ens venner ændrer sig og det, ligesom med et hvert andet parforhold, kræver tid og energi, at holde liv i relationerne.

På min top 3-liste over hyppigst stillede spørgsmål ligger: “Hvordan kan det være, at du er single?? Du er jo sød, flot og sjov.. Der må da være masser af piger, der vil have dig?” på en solid første plads. Mit svar er det samme hver gang. Jeg ved det ikke. Jeg ved ikke, hvorfor jeg ikke har mødt hende, der sparker benene væk under mig endnu. Når jeg besøger min mor og samtalen falder på emnet, spørger hun tit ind til, hvordan mine venner mødte deres kærester. Med undtagelse af ét par, der har mødt hinanden på Tinder, har de alle sammen mødt hinanden i gymnasiet eller gennem venner.

I takt med at vi bliver ældre, lærer vi også mere om os selv, hvem vi er, hvad vi gider at bruge vores tid på og hvilke typer mennesker vi har lyst til at omgåes. Modsat gymnasietiderne, hvor det handlede om at have så mange venner som muligt, er det gået op for os, at det ikke længere handler om kvantitet men kvalitet – de gode relationer, der inspirerer og forstår os. Vi får altså langt færre nye venner – hvis vi overhovedet får nye og ikke allerede har “stillet os tilfredse” med dem vi har, eller dem vi deler arbejdsplads med. Jeg kender stort set alle mine venners venner og chancen for, at jeg møder min kommende kæreste gennem mine venner, er derfor minimal.

Samtidig er onsdagsquizzen på det lokale værtshus skiftet ud med møder i andendelsforeningen, tequilla-torsdag med bezzerwizzer og hjemmelavet pasta og fredagsbaren med X Faktor og bland-selv-slik. Hvis jeg er rigtig heldig, lykkedes det mig at lokke en eller to af mine venner med ud en lørdag aften. Det bliver dog ikke til mere end et par øl på et værtshus.. hvad i alverden skulle de dog lave på en natklub?? Og jeg forstår dem godt. Jeg forstår godt, at de er trætte af bylivet og morgenfesterne.

Københavns natteliv, efter kl 02, udvikler sig til en jagtmark af singler, der kæmper for at undslippe ensomheden. Men hvordan skal jeg nogensinde møde den eneste ene, når alle mine venner har mødt deres og er blevet for malige?

I den periode jeg sås med min faste vennegruppe flere gange om ugen, var jeg stort set altid ked af det, når jeg kom hjem. At være omringet af kærestepar konstant, mindede mig hele tiden om, hvad jeg ikke havde. De havde altid en af tage hjem med, en at vågne op med, en at holde om og en at bruge sin søndag med. 

Den største erkendelse, jeg kom til for 2 år siden, var faktisk pga. noget min storebror sagde til mig. Alle hans venner havde forlængst fået børn og var blevet kedelige og voksne, så han havde fundet sig en ny vennegruppe, som var det samme sted i livet som ham. Det betød ikke, at han ikke længere så den gamle gruppe, det betød blot at hans byture blev langt sjovere, vildere og fyldt med nye bekendtskaber som i gamle dage. 

Det handler om at omgås mennesker man får energi af og bliver glad af. Jeg er rigtig glad for at være sammen med min “gamle” vennegruppe, når jeg er i humør til at diskutere, hygge over noget lækker mad, se en god film eller fejre de store dage. Men når jeg vil ud og danse, score eller gøre dumme ting, så gør jeg det med mine singlevenner, som forstår mig og altid er med på den værste.

img_5467

Et sted, jeg stadig kan regne med mine venner, er på Roskildefestival, som vi rammer for 12. år i streg til sommer.

img_5825

Hamun og jeg er det samme sted i livet. Vi er singler, elsker at danse og udnytter en hver solskinsdag til at kigge på… mennesker 🙂

img_5721

Loppe-Søndag er favoritten. Den bedste kur mod tømmermænd er at komme ud og kigge på mennesker, som kigger på tøj.

Ps. Hvis du nogensinde føler dig gammel, skal du bare hænge ud med folk, der er meget ældre end dig. Så skal de nok få sagt “eeej men du er jo kun 27! Du har heeele livet foran dig” en del gange.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Derfor er et forbud IKKE den rigtige løsning