Jeg er kommet frem til en erkendelse

Fuck dig! Hvis du har sagt den her sætning

Når jeg diskuterer, elsker jeg at have “the upper hand”. Jeg er sikker i min sag, jeg lader mig ikke ophidse og jeg forsøger at være lyttende og forstående. Det er meget sjældent, en debat påvirker mig så meget, at jeg ikke kan lægge den fra mig og sige fuck det. Men det oplevede jeg i sidste uge, da jeg var på Bakken i Kødbyen og faldt i snak med en pige i gården. 

Sætningen “Du kan ikke redde hele verden” pisser mig, for at sige det lige ud, virkelig meget af. Nej! Du kan ikke redde hele verden… med den fucking indstilling! Det er mennesker, der siger den sætning, som er skyld i, at vi ikke kan redde hele verden. Selvfølgelig kan du det!

“Jeg smider mine cigaretskodder på jorden, fordi alle andre gør det.” “Det gør jo ingen forskel om jeg samler dem op eller ej, der er stadig skodder over det hele.” Ja.. Det er der. Takket være dig. SELVFØLGELIG gør det en forskel, hvis du samler dit skod op efter dig! Jeg er med på, at du ikke kan se det med det samme, da der stadig ligger 4999 skodder ved busstoppestedet, men DU ændrer verden ved at samle dit skod op. Tænk, hvis alle tænkte som dig.

“Ej men Lior… Du kan jo ikke redde verden ved at samle dit skod op”. Neeej. Men du kan redde verden ved at ændre din mentalitet. Støt de etablerede NGO’er som Amnesty og Unicef i stedet for at at pudse glorien, ved at genfortælle historien fra 2009, hvor du gav en hjemløs en 10’er. Smid dit tyggegummi i skraldespanden, så andre ikke træder i det, sorter dit skrald (se bare med den grønne spand vi har fået i København), plej dine relationer og fortæl dem omkring dig, at du elsker dem, smil til din nabo… okay.. nu ved jeg godt, det bliver sådan noget “Dont Worry Be Happy”-hippielort, men det er dét, der skal til!

Giv folk, der bruger sætningen “Du kan ikke redde hele verden” som undskyldning for hovedløsopførsel, et smølfespark! Et wake up call! Hallo! Det er netop den mentalitet, der gør det umuligt! Selvfølgelig kan vi redde hele verden, hvis vi starter med os selv og starter med at tro på, at det nytter at samle det ene skod op. Når hende, jeg debattere med, siger vi bare er uenige og skal lade den ligge, har jeg svært ved at acceptere det. Hvorfor har jeg gjort det til min mission at skulle redde hele verden? 

Det undrer mig bare, at verden ser ud som den gør, når vi et eller andet sted, alle sammen bare gerne vil elskes og have det godt. Det er vores fastlåste mønstre, der gør, at vi ikke bliver klogere. Det er derfor jeg med den her blog vil udfordre dig, der læser med, til at udfordre dig selv. Er din sandhed, sandheden? Er min? 

Jeg starter med at spørge mig selv, om jeg er bedre? Er jeg intolerant? Er jeg et bedrevidende moralskprædikende røvhul? Er jeg fastlåst i mine egne mønstre? Er jeg alt det, jeg bebrejder andre at være? Er jeg bare endnu en naiv hippietype, der citerer Gandhi på bloggen i håb om at få flere følgere? Og vigtigst af alt: Burde jeg slippe tanken om, at jeg kan ændre verden?

Måske. 

11807350_10153519427773874_5960671131442660462_o

Det er i samtalen med et andet menneske, at det hele starter.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Jeg er kommet frem til en erkendelse