Hvis du ikke kan se det - Er du blevet gammel

Hvem skal man røvpule for at få en croissant og en latte??

Efter en ellers suveræn weekend med lidt for meget fest og lidt for lidt søvn, er jeg nødt til at komme ud med noget brok. Brok jeg har gået og brændt inde med længe.

Danske film er noget af det bedste jeg ved. Blikende lygter, I Kina spiser de hunde og Adams æbler for blot at nævne nogle få. Ovenstående sætning er et citat fra filmen “Sprængfarlig bombe” med Nikolaj Lie Kaas og Ulrich Thomsen. Frustrationen i Nikolajs stemme, når han siger sætningen, er præcis den jeg oplever hver evig eneste weekend. Jeg vil bare omskrive den en smule:

“Hvem skal man røvpule for at høre en sang, der er lavet efter 2010??!!!”

Jeg er SÅ træt af 90’er/00’er musik. Seriøst.. Jeg udvandrede fra en fredagsbar på mit arbejde i fredags, fordi musikken, ligesom til ALLE FUCKING ANDRE FESTER shufflede mellem Outkast’s “Hey ya”, Justin Timberlake’s “Senorita” og dråben, der fik bæret til at flyde over, R. Kelly’s “Ignition remix”… IGEN! Jesus man… har vi ikk hørt det nok?

I 00’erne var det SÅ fedt! Jeg elskede alt det “dårlige” musik. Hits For Kids 1, 2, 3, 4… Absolut Music.. Alt! Busted’s “Year 3000”, Bomfunk MC’s “Freestyler” og Backstreet Boys’ “Everybody”. Dengang var det fedt! Sodavandsfester, isdisco og min første brandert… Jeg tror endda mit første knald var til et Britney-nummer. Den musik var soundtracket til min ungdom – til vores ungdom.

Tiderne skiftede og det gjorde musikken også. Men 10 år senere fik den en revival. Jeg var i mine unge 20’ere og fandt det fantastisk berigende, omfavnende og nærmest hjemligt når en hel generation simultant fik julelys i øjnene og styrtede mod dansegulvet, i sekundet de første toner til “Pony” kom ud af højtalerne. Dét var fedt! Og det var pisse fedt i en 2-3 års tid. Men nu har det simpelthen taget overhånd. Jeg gider fucking ikke høre det mere.. Men hey. Spil det endelig hvis det fylder dansetgulvet. Jeg gider bare ikke at fake en entusiasme og synge med på teksten til TLC’s “Scrubs” for 10.000’ende gang.

Det er brok ja. Det er et rigtigt brokkeindlæg på en mandag. Men jeg har været på de helt store klubber, de små bare, privatfesterne og fredagsbaren.. De eneste man kan regne med, hvis man vil høre musik efter ’10 er ungdommen. Hvor går de i byen?

Lidt i forlængelse af mit forrige indlæg, Hvis du ikke kan se det – Er du blevet gammel, gad jeg sindssygt godt stå på dansetgulvet og høre Sivas seneste single “Sidste Timer” eller Ukendt Kunstners “Stein Bagger”… Eller musik jeg ikke kender. Afrikansk highlife, hollandsk rap eller arabisk dansemusik, som til SABAAH’s fødselsdag på Raahuset i april. Det var SÅ fedt at blive overrasket.

Lad os høre Humble med Kendrick Lamar, New Rules med Dua Lipa, Skepta, Suspekt, Gilli… Bruno Mars! Et eller andet. Bare noget andet. Eller hvad? Er jeg virkelig den eneste der har det sådan?

Det var en fantastisk fredagsbar på mit arbejde i fredags. Men det fedeste øjeblik var faktisk, da jeg cyklede hjem og havde min egen fest i ørene hele vejen.

Ps. Kan du gætte hvilken Britney sang der spillede under mit første knald?

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hvis du ikke kan se det - Er du blevet gammel