Jeg har aldrig turde sige det højt: Nu gør jeg det endelig med stolthed

Ja – Jeg har lyst til at sige “jeg elsker dig” på første date

Hvad er reglerne i den moderne datingverden?

Skal man vente med at svare så man ikke virker for desperat? Venter man til tredje date med at have sex?  Er det nederen “bare at drikke kaffe”? Hvad betyder aben-der-holder-sig-for-øjnene-emojien? Hvornår må man sige “Jeg elsker dig”? Hvad skal jeg sige og gøre af mig selv??!!’

De sidste 3 ugers tid har P3-programmet Line Kirstengiftekniv kørt over sendefladen fra 12-14 alle hverdage. Jeg skal være ærlig og sige at jeg aldrig havde hørt om det, før de ringede mig op i sidste uge og inviterede mig i studiet.

I programmet udfordrer de den moderne datingkultur ved at eliminere alt hvad der hedder Tinder, Happn, Grinder osv. Hver dag tager en fra redaktionen på en date, mens de to andre sidder i studiet  og snakker om et tema indenfor dating. I onsdags var temaet:

Hvordan spiller man spillet?

Jeg var inviteret i studiet for at repræsentere “en rigtig spiller”-typen. Typen der, på skalaen fra én date om måneden til at have gennemført Tinder, helt klart hælder mere mod den sidste. Jeg skulle dele ud af mine råd og fortælle hvordan MAN spiller spillet.

Men helt ærligt ikk? Der er ikke en rigtig eller en forkert måde at spille spillet på. Der findes ikke en regelbog eller en guideline til, hvordan MAN gør. Ved du hvorfor?

Fordi alle er forskellige og det der virker for mig, ikke nødvendigvis virker for dig.

Tinder er et fremragende eksempel. Nogle piger elsker beskeden “Hej Marie” mens andre kan gå helt amok over, hvor ukreativt det er at skrive hej!!? Nogle piger elsker beskeden “Kan man trække dig til eksamen, for jeg vil hellere op i dig end i matematik”, mens andre kan gå helt amok over, hvor sexistisk og klamt det er!!? Der findes ikke en “åbner” til Tinder som virker hver gang. Ligesom der ikke findes en “rigtig måde” at invitere en pige på date på.

Derfor var mit råd i radioen meget simpelt, virkelig banalt og måske røv kedeligt. Men hey… Så spil du bare dit spil. Mit råd er nemlig:

Vær dig selv. 

What?! .. var det bare det?

Ja.

Men hvad betyder det egentligt?

Maria, jeg selv og Line ude foran studiet

Jeg inviterede på et tidspunkt den skønneste smukkeste bloggertype på date. Jeg ville så gerne imponere hende så jeg havde reserveret et bord til os på en ny fancy vinbar på Møllegade. 10 minutter inden vi skulle mødes bakkede jeg ud. Vi skulle ikke på vinbar. Det er jo slet ikke mig. Nej… Hun skulle have en Lior-date og hvis ikke hun synes om det, så var vi nok ikke at match alligevel.

Jeg spænede fra Møllegade til genbrugsbutikken på Fælledvej. Væltede ind ad døren efter lukketid og spurgte om jeg ikke nok måtte købe to vinglas. Ejeren, der allerede havde talt kassen op og set sig sur på mig efter min noget overvældene entré, sagde nej. Efter at have forklaret ham historien, fik jeg heldigivs lov til at løbe ned bagved og finde to glas alligevel.

Jeg løb videre over i Irma og købte en kold hvidvin og mødtes derefter med min date. “Vi skal ikke på vinbar alligevel. Jeg har lagt en anden plan.” sagde jeg. Jeg tog hende i hånden og vi gik i Assistenskirkegården sammen og satte os på græsset. Senere tog vi på Det Rene Glas og jeg endte med at følge hende hele vejen hjem. Det var en af de bedste dates hun længe havde været på, sagde hun.

Jeg var mig og det kunne hun lide.

Jeg prøvede ikke at være en anden. Jeg prøvede ikke at skjule min glæde ved at se hende, da hun kom gående. Jeg prøvede ikke at slynge “aarg men nu må jeg lige se, om jeg har tid i næste uge”-sætningen ud, da hun spurgte om jeg ville ses igen. Jeg sagde JA!

Mit bedste trick i “spillet” er at skide på reglerne og være dig selv. Men hey… Det bare min måde at gøre det på.

Jeg synes det var skide sjovt at være i radioen og få lov til at snakke om kærlighed. Jeg vil dog lige sige  at jeg er virkelig ked af at jeg siger “fucking” så mange gange. Lige inden jeg gik ind i studiet, sagde jeg til Maria og Line, at min mor helt sikkert ville brokke sig over at jeg banede for meget. Sekundet efter jeg kom ud fik jeg nedstående besked fra min mor… I fucking knew it.. nå nej.. I … knew it.

Du kan høre hele programmet her og bla. hører hvorfor jeg nogle gange føler for at sige “jeg elsker dig”, men så alligevel ikke gør det, fordi der måske et eller andet sted er nogle udskrevne regler?

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Jeg har aldrig turde sige det højt: Nu gør jeg det endelig med stolthed