Derfor skal mænd have lov til at føde

Er blogger-eventyret slut?

Det korte svar er: Ja.

Det lidt længere svar er: Ja.. for en stund.

Hvis du kender mig eller har læst nogle af mine andre indlæg, så ved du, at det ikke er med min gode vilje, at jeg ikke skriver. Jeg savner det helt vildt! Men der er 3 grunde til, at der har været stille på bloggen og stadig er det lidt endnu.

Jeg har sindssygt travlt på mit arbejde på Drive Studios, hvor jeg arbejder som koordinator på comedy-serien Sunday, som kommer ud til efteråret. Samtidig har vi prøver på Rusturen som vi genopsætter og ja.. har præmiere på i aften.

Og den sidste grund:

Jeg er blevet ked af det og har brug for at tænke.

Hvis du læste mit sidste indlæg “Derfor skal mænd have lov til at føde” og den efterfølgende debat på min Facebook, så ved du, at der blev gået til den. Jeg skulle høre for det ene, det andet og det tredje.

Jeg føler ikke at det som sådan var en kritik af indholdet eller min pointe, men mere en kritik af mig som person og min måde at skrive på.

Den ramte.

Kalder du mig medieluder og like hunter, griner jeg bare. JA jeg vil gerne ses og høres, no shit Sherlock, men ikke for enhver pris. Kalder du mig jødesvin… tss.. Jeg er jo jøde, og hvis du synes at jeg er et svin, er det dit problem. Kalder du mig N-ordet, Perle, taber.. whatever.. Det rør mig ikke. Jeg ved det ikke er sandt… og hvis det er, tør jeg godt stå ved det.

Dér hvor du kan ramme mig, er når du siger ting om mig som måske er sande og som jeg måske ikke er stolt af… Eller bevist om. Når debatten pludselig ender ud i et angreb på min skrivestil, min retorik, min dobbeltmorale, min naivitet, min person, min arrogance, min uvidenhed og alt muligt andet. Alt det jeg egentlig kæmper imod. Alt det jeg ikke vil være.

Det gør ondt… Og det gør er godt.

Det betyder at jeg har noget at lære. Noget at arbejde med. Hvorfor gør det ondt? Hvorfor bliver jeg ked af det? Hvorfor føler jeg, at jeg skal forsvare mig selv? Har de ret i det de siger?

Alle de spørgsmål føler jeg, at jeg er nødt til at søge svar på, inden jeg kan fortsætte.

Jeg vil læse kommentarende igen. Jeg vil mærke efter og finde ud af, hvorfor de rammer mig. Jeg VIL ændre verden, og hvis vi vil det, må vi starte med os selv. Det gør jeg så snart jeg har overstået præmieren i aften og jeg har sendt Sunday-holdet til Kenya på søndag.

Så sætter jeg mig og mærker efter. Er det de siger polemik, varm luft, såkaldt “hate” eller har de en pointe? I de fleste tilfælde hælder jeg til den sidste.

Jeg tror aldrig at jeg stopper med at skrive. Men jeg vil øve mig hele livet på at blive bedre. 

Ps. Kom lige ind og se Rusturen jo. Køb din billet her eller ding ding my way. Så finder vi ud af noget.

1 kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Derfor skal mænd have lov til at føde