Er blogger-eventyret slut?

Hjælp! – Jeg står i et kæmpe dilemma

Jeg har brug for din hjælp.

Jeg har så mange tanker i mit hoved, som jeg er nødt til at få ud!

I disse dage spiller jeg, som de fleste af jer nok ved, Rusturen. En forestilling som berører nutidens mest aktuelle temaer. Sexisme, racisme, manipulation, overgreb og gruppepres.

Det der er så fedt er, at vi altid diskuterer internt og med publikum efter forestillingen. Hvem har ret? Hvad er rigtigt og forkert? Hvad siger den om samfundet i dag?

I dag var ingen undtagelse og især overgrebs- eller voldtægtsscenen, som vi kalder den, blev diskuteret heftigt. Der er så mange grunde til at en pige/kvinde ikke “bare kunne have sagt nej”. Der er nogle helt grundlæggende magtstrukturer i den måde vores samfund er indrettet på, som gør at det ikke bare er sort/hvidt.

Jeg ved ikke hvorfor, men netop den diskussion tænder mig helt vildt. Den kan få mig helt op i det røde felt. Feminisme, overgreb- og voldtægtskultur. Hvorfor?

Hvorfor føler jeg pludselig, at jeg er blevet en rødglødende feminist der er nødt til at tage kampen op mod de mænd der, ligesom gamle-Lior, ikke har set lyset endnu?

Fordi jeg kan se mig selv i deres argumenter – i deres tankegang. Det er SÅ vigtigt at vi tør snakke om tingene og indse at mænd og kvinder ikke er lige.. endnu.

Derfor har jeg brug for din hjælp.

Efter mit debatindlæg i BT Jeg scorede så mange damer på det: Nu skammer jeg mig og min efterfølgende video for TV2 Echo, har jeg fået rigtig mange reaktioner. Positive såvel som negative. I sidste uge sad jeg i en bil på vej til Jylland og blev ringet op af Charlotte fra Det Kriminalpræventive Råd. “Er jeg anholdt?” var min første tanke. Charlotte inviterede mig til at tale om grænser, sex og samtykke på Ungdommens Folkemøde nu på fredag kl 10. Jeg takkede selvfølgelig ja, selvom jeg havde sindssygt ondt i maven over det.

Jeg synes det så vigtigt, det jeg gør. Kaster mig selv for løverne og siger JA, jeg har begået overgreb. Men jeg er også pisse bange. Pisse bange for at blive dømt. Være offer for den næste shitstorm eller være “ham overgrebsmanden”.

Når man googler mit navn (som jeg gør ret tit.. gør vi ikke alle sammen det?) er det første der popper op, mit debatindlæg i BT omkring omskæring. Det er så fint synes jeg. Den siger meget om mig. Men tænk hvis det næste gang er “Lior Foighel – Krænkeren står frem”… av.

Men hvis ikke jeg står frem og tager kampen. Hvem gør så?

Jeg blev i går kontaktet af et produktionsselskab, som i samarbejde med Ekstrabladet, arrangerer et #metoo-arrangement i Imperial, hvor blandt andre Helle Thorning, Nima Zamani og jeg selv deltager… Måske. Jeg skal repræsentere “krænkeren” og snakke med en der er blevet krænket foran en fyldt sal, samtidig med at det bliver streamet live på eb.dk

Men jeg ved ikke om jeg tør… og jeg ved ikke om jeg bør.

Jeg kan mærke at jeg ikke er bange for at stå ved mine tidligere handlinger og bruge dem i min kamp for at ændre verden. Men er det virkelig MIN kamp? Lior.

Mht. på fredag så har jeg det… ok i maven. Jeg er klar og glæder mig faktisk til at tale for ungdommen om et så vigtigt emne. Men er jeg klar til at stå frem i Imperial? Og helt ærligt.. er EB det bedste sted at gøre det? Slår de mig ikke halvt ihjel? Kickstarter jeg ikke bare en shitstorm? Graver jeg ikke bare min egen grav? Er det virkelig det værd??!

Jeg håber du som læser med, vil smide en kommentar i min retning, om ikke andet så privat eller face to face. Hvad tænker du?

Jeg VIL ændre verden – Men er det her min kamp?

4 kommentarer

  • Angelie Joeline Lucia Zeuthen

    Prøv og hør her. DU ER SÅ FUCKING SEJ. Det er selverkendelse i højgrad. Hvor er du modig.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Lior

      Tak Angelie! Det var lige det jeg havde brug for at høre på en af de dage jeg vågner op og er i tvivl. Tak!!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maude

    Du har skrevet flere indlæg om overgreb og krænkelser. Hvorfor er du alligevel i tvivl om det er din kamp? Her har du mulighed for at bidrage til en sag du claimer at støtte, så gør det bare, i stedet for igen at koncentrere dig om, hvad det vil gøre for dit eget image.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Lior

      Du har fuldstændig ret Maude. Spørgsmålet er bare, om det er det rette forum at gøre det i? Altså ville det ikke være bedre at stille sig frem i en saglig avis, der ikke lever af clicks og chokerende nyheder?

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Er blogger-eventyret slut?