Årsdagen for #Metoo - Jeg sagde ja tak

Alle kan sku da løbe et halvmaraton

Det var de ord, jeg fik slynget ud i går eftermiddags over en reparationsbajer på Nørrebro.

Søndag d. 16. september var der Copenhagen Half Marathon. Et event op mod 20.000 mennesker deltog i. Var jeg en af dem? Nej.

Jeg synes, det er røv kedeligt at løbe og helt ærligt? Så er det også nemt. Alle kan sku da løbe 21,9km.

Det var de ord, min veninde Emma bed fat i og skyndte sig at holde mig op på med svaret: “Så bevis det!”.

Bevis det? Hmm.. hvad har jeg nu rodet mig ud i? var min første tanke. Den blev dog hurtigt afløst af “Okay! Jeg løber et halvmaraton i morgen!”.

Snakken om det lille bord på caféen på Blågårdsgade tog hurtigt fart. “Det kan du sku da ikke!”, “Selvfølgelig kan du det!”, “Har du overhovedet trænet?!”, “Du har jo festet både fredag og lørdag og drikker øl nu!”. Der var delte meninger, men det rørte mig ikke. Jeg havde sagt, at alle kunne løbe et halvmaraton, og så måtte jeg jo ud og forsøge at bevise min pointe.

Det skal lige siges, at jeg aldrig har brudt mig om at løbe og aldrig gør det.

Jeg er dog indehaver af et par løbesko fra Nike, jeg tror jeg købte tilbage i 2014. Det må da være nok! Hvad skal jeg med løbetøj og ting man kan vikle rundt om armen til at holde telefonen?

I morges tog jeg til et møde kl 9 i JP/Politikkens Hus og fik lige hapset en hurtig bolle med ost på vejen. Derefter gik jeg en tur ned af strøget og købte et par sko, en parfume og en t-shirt. Jeg spiste en avocado-sandwich fra Joe & the Juice omkring kl 13 og tog derefter hjem for at hoppe i løbetøjet. Jeg var hjemme lidt over 14 og 14.30 var jeg ude ad døren igen.

Jeg havde sat ruten til at starte i Nordvest og “slutte” ved Helgoland på Amager. 11km fra hvor jeg boede og altså 11km tilbage igen.

Og jeg løb.

Efter de første 2km var det allerede en smuule kritisk.

Jeg nåede at tænke “hvad har jeg dog rodet mig ud i?” en 4-5 gange inden jeg nåede de 3km. Men derefter gik det egentlig meget godt. Målet var klart. Helgoland på Amager!

Da jeg nåede starten af Amager og havde ramt de 8km, mødte jeg en Meny-mand, som delte vand og æbler ud til folk på gaden. Jeg snuppede et sæt og løb videre. Kun 3km igen tænkte jeg.

Helgoland var i sigte og min løbe-app, jeg havde downloadet en time forinden, fortalte mig at jeg havde løbet 11km. Nemt. Så er det jo bare hjem igen.

Da jeg havde løbet 13km, blev det en liille smule kritisk igen.

Måske var det faktisk dumt. Tænk hvis jeg får en skade. Nå fuck it. Jeg skal hjem uanset hvad, så hvis jeg stopper op og går, tager det jo bare længere tid.

Som et tegn fra universet kom Ice Cubes nummer “You can do it” pludselig bragende ud af høretelefonerne med teksten “You can do it put your back into it”. Rygrad har jeg, og jeg havde sat mig et mål. Der var ikke andet for end at løbe videre.

Efter 17km mødte jeg min ven Hamun, som cyklede med noget af vejen. 18, 19, 20, 21 og 975m. 22km blev det til på 2 timer og 34 minutter. Det er måske ikke en imponerende tid, men det var sådan set heller ikke meningen. Jeg fik bevist min pointe og ligger nu godt tilfreds i min seng og ser Netflix.

Jeg begynder så småt at mærke ømheden og er ved at nå frem til en konklusion:

Man træner ikke op for at kunne gennemføre et halvmaraton. Man træner op for ikke at dø dagen efter.

Det her indlæg er på ingen måde skrevet for at tage noget af æren fra de 20.000 hårdtkæmpende løbere der løb i går. Nogle er gamle, nogle er unge, nogle har måske aldrig løbet før, nogle er på medicin, overvægtige, undervægtige, fysisk udfordrede osv. Der er mange grunde til at være stolt af sin præstation i går.

Når det så er sagt, så gjorde jeg det i dag – og det var ærlig talt ikke særligt svært. Jeg er dog virkeligt spændt på, hvordan jeg har det i morgen tidlig.

Nå. Nu vil jeg ringe til Emma og fortælle hende den glædelige nyhed – Jeg fucking gjorde det! 

1 kommentar

  • Mads Retoft

    Du er simpelthen så for meget bro! 😀 hahaha

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Årsdagen for #Metoo - Jeg sagde ja tak