Sådan undgår DU at blive voldtaget

Det store spørgsmål: Hvad nu?

Foto: Tariq Mikkel Khan

#Nuerjegtræt

Efter en uge i mediernes søgelys, er jeg nu tilbage til min helt “normale” hverdag som skuespiller og blogger.

Pt. spiller jeg forestillingen “Jeg føler mig fremmed i mit eget land”, blogger som sædvanlig om life og har en masse kaffemøder i håbet om at få nogle gode idéer til nye og spændene projekter.

Det er nok ikke gået nogens næse forbi, at jeg i mandags deltog i mit hidtil største og mest grænseoverskridende event. Meta Film og Ekstrabladets markering for årsdagen for #Metoo med eventet “From #Metoo to #Wedo”. Hvad gør vi herfra?

Det var overvældende at være en del af aftenens program og indtage scenen efter selveste Helle Thorning Schmidt foran knap 1000 forventningsfulde mennesker. Ikke destomindre gik det skide godt, så vidt jeg kunne forstå på alle jeg snakkede med bagefter. Jeg selv husker ikke meget af de 10 minutter på scenen, men jeg havde en god mavefornemmelse og min mor var stolt. Så alt er godt.

Men det store spørgsmål er så: Hvad nu?

Hvad skal jeg nu? Jo jeg spiller selvfølgelig stadig, skriver lidt, går til castings, hjælper unge med deres skoleprojekter i forbindelse med #metoo, drikker stadig kaffe og forsøger at holde mig i gang. Men… hvad nu?

Jeg føler, at jeg har været med til at bane vejen for mange af de mænd, som har været ligesom mig (læs: Jeg scorede så mange damer på det: Nu skammer jeg mig) men.. hvad så?

Jeg er ikke færdig. Men jeg ved samtidig heller ikke hvordan jeg skal fortsætte. Skal jeg holde foredrag om emnet fra “en krænkers synspunkt” og hvordan gør man egentligt det? Skal jeg lave et radioprogram? Eller noget på DR3? Måske jeg bare skal blive ved med at skrive?

Jeg ved det ikke. Jeg ved bare at jeg først lige er begyndt, og jeg i dag er ramt af en “hvad nu”-følelse. En helt normal følelse at få, efter nyhedsværdien på ens person er faldet.

Hvad tænker i? Hvad skal jeg bruge mit liv på? … eller ej okay.. Hvad skal jeg bruge det næste halve år på?

Hvordan kan jeg fortsat bidrage til kampen fra #Metoo til #Wedo? …Eller er min kamp slut? 

Ville det ikke være synd at lægge det hele bag mig og sige: “Nu er jeg stået frem og nu kan folk bare tænke selv.”? Jeg føler jeg skal noget mere. Jeg ved bare ikke hvad.

Korsør Kulturhus tirsdag aften

Afslutningsvis vil jeg sige titusinde gange tak for al den opbakning, jeg har fået hele vejen igennem. Der har været hadefulde kommentarer og folk der VIRKELIG er blevet sure, men der har været så meget mere positiv respons. Jeg føler mig så motiveret til at fortsætte takket være jer!

Tak!

#Nuerjegikketrætmere #Nuerjegklartildetnæste

4 kommentarer

  • Maude

    Hej Lior.
    Din kamp behøver ikke være slut så længe du fortsat føler, du har vigtige ting på hjerte. Når jeg læser dine blogindlæg slår det mig, at du bruger ret meget energi på din egen tilstedeværelse i offentlige medier samt hvordan du kan forblive relevant i dem. Det er også en ærlig sag, men jeg tror ikke, at din personlige “fra krænker til feminist”-fortælling har kød nok på sig, til at fastholde sin (og din) aktualitet i debatten.
    Jeg tror, at det vil komme dig til gode at udvide dit eget perspektiv. Tag dig tid til at tilegne dig mere viden om sexisme, feminisme og kønsdebat. Sug til dig i bøger, aviser, blogindlæg og podcasts, og orienter dig i aktuelle sager. Lyt til kloge mennesker og erkend, at det er helt ok ikke at vide det hele fra starten, og at din egen videnssøgning er en lige så vigtig del af processen som videreformidlingen.
    Kh Maude

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Lior

      Du har fuldstændig ret Maude. Tak for dit input. Hvis du har foreslag til bøger, podcast etc. så send dem endelig i min retning.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Metthea

    Et forslag. Evt foredrag for 8-10 klasse, gymnasier om din indsigt, erkendelse. Samt evt gøre obs på bla redtube.com mm ikke er virkeligheden. Sådan sider er efter min bedømmelse, med til at skabe de udfordringer der er idag.
    Flot arbejde til nu 👍🏻😊

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Lior

      Tak Metthea. Jeg vil helt klart tage dine inputs med i mine overvejelser.

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Sådan undgår DU at blive voldtaget