Derfor er jeg venner med en racist

Mit nye store projekt starter på Christiansborg

Baby, Louise Kjølsen aka Twerk Queen og… Mig.


For et par dage siden så jeg en dokumentar på Netflix, som jeg varmt kan anbefale. “The American Meme” som handler om amerikanske influencers som Paris Hilton, The Fat Jewish, Dj Khaled osv. og deres “privatliv” på sociale medier.

En vild dokumentar om forsiden og bagsiden af medaljen, ved at dele ALT med sine følgere på nettet og have mellem 1 og 50 millioner der kigger med.

Den satte gang i en masse tanker hos mig, og fik mig til at tænke på et af mine tidligere blogindlæg “Dét hører du mig aldrig sige“.

Fordelen ved ikke at skulle dokumentere og forevige alt, er at jeg føler mig mere til stede. Jeg er mere nærværende og fokuseret, da jeg ikke konstant tænker på, hvad der kunne være fedt at have på bloggen, hvordan det perfekte Insta-billede kunne blive eller om hvordan jeg laver den bedste snap.

Ulempen er, at jeg ikke har fået taget fedt billede af mig på Christiansborg, selvom jeg har været der 4 gange i 2019! Det blev i stedet til det her, jeg tog ud af vinduet en snevejrsdag i januar.

Den sidste måned har jeg nemlig besøgt Christiansborg 4 gange i forbindelse med et nyt projekt, jeg er med til at starte. En handletank der modsat en tænketank primært fokuserer på HANDLING fremfor “bare at tænke”. No disrespect til tænktetanke.

Jeg selv og en 15-20 andre unge, er nemlig trætte. Trætte af parolen om “at vi selvfølgelig har ligestilling i Danmark.”

Ja, vi har formel ligestilling men ikke reel (Læs:Jeg har aldrig turde sige det højt – Nu gør jeg det endelig med stolthed) Det vil vi gøre op med. Derfor er vi gået sammen om at starte handletanken Ligefrem, som vil have ligestilling tilbage på dagsordnen. Et af de største problemer på ligestillingsområdet er nemlig den manglende anerkendelse af, at det er et problem, at vi ikke er længere.

Det er ikke kun kvinderne der skal kæmpe for ligestilling.

Ikke kun feministerne. Ikke kun os mænd som kalder os selv feminister og ikke kun de politikere som ønsker at høste stemmer på den konto. Nej. Det er os alle. Det burde være i alles interesse, at vi alle fik lige muligheder. Du synes måske, at det lyder åndsvagt. “Selvfølgelig har vi ligestilling”. Men bare rolig. Det er helt normalt. Når man passer ind i alle kasser og ikke stikker ud, opdager man oftest ikke ens privilegier.

Til en start så anerkend, at vi ikke er i mål endnu. 


I forrige uge havde jeg en sindssygt interessant debat om netop det emne, med to meget kloge mænd, jeg på hver sin måde beundrer. Henrik Marstal havde inviteret Rasmus Brygger og jeg til en samtalesalon på Café Mellemrummet på Nørrebro. En samtale hvor vi debatterede feminisme og ligestilling fra tre forskellige mænds perspektiver.

Det blev en sindssygt god aften og heldigvis blev vores samtale optaget. Hvis du har lyst, synes jeg virkelig, at du skal lytte til den. Du kan finde den på podcast her.

Der sker rigtigt mange spændene ting i mit liv lige nu. 

Den ene dag tror jeg helt vildt meget på mig selv og ved det kun bliver større og vildere. Den anden dag kan jeg tvivle på det hele og være ved at give op. Men jeg holder fast og bliver ved. For jeg tror på at det nytter noget at gøre noget. Ellers kan jeg jo lige så godt gå hjem i seng.

Jeg har store planer for 2019, og jeg glæder mig til at dele dem med jer meget snart. 

​Ps. De flotte lyserøde billeder tog Louise af mig, efter at have læst mit tidligere indlæg om ikke at turde spørge “om ikke du vil tage et billede af mig??” Jeg syntes de er meget flotte og jeg er meget glad for, at jeg ikke selv skulle bede om det 🙂

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Derfor er jeg venner med en racist