Anbefaling: Du SKAL besøge dette sted

Kære Danmark – Jeg giver aldrig op på dig!


Det er en måned siden jeg sidst har udgivet et indlæg her på bloggen.

Det er egentlig ikke fordi jeg ikke har følt mig inspireret. Det er nu heller ikke fordi jeg ikke har haft tid eller lyst. Nej. Det er fordi… at alting virker ligegyldigt. Skriveblokade om man vil.

I dag tirsdag d. 14. maj 2019 er det præcis en måned siden alting blev vendt op og ned. En måned siden jeg gik i stå.

14. april 2019. Dagen Nørrebro stod i flammer og ham, hvis navn jeg ikke vil nævne, løb med alle overskrifterne, underskrifterne og opmærksomheden. Stadig den dag i dag er det umuligt at undgå ham. Selv hvis jeg lukker ned for min Facebook, er han alt folk snakker om og aviserne skriver om. Og nu er jeg endnu en af dem.

Men jeg har brug for at skrive det her indlæg for at komme videre.

Jeg er, ligesom mange af mine brune og muslimske venner, bange. Ikke på grund af ham tossen, men pga. de mere end 20.000 der har skrevet under på, at hans stemme fortjener en plads i Folketinget. Ja vi er mange flere der mener det modsatte men det ændrer ikke på den følelse jeg pludselig har i kroppen.

En følelse af at jeg for første gang i hele mit liv, føler mig fremmed i mit eget land. Danmark. Jeg er født her. Jeg har boet her hele mit liv og jeg har aldrig følt mig som andet end dansk. Jeg har altid følt, at jeg bare var en dansker som slap for at bruge solcreme om sommeren og se ligbleg ud om vinteren (læs: Tak mor og far for min farve). Men nu… Nu føler jeg mig.. Fremmed. Brun. Ikke velkommen. Forkert.

Jeg føler at jeg skal overkompensere for min hudfarve og være “ekstra dansk” hver gang jeg er udenfor København. Jeg føler folk kigger på mig. Jeg frygter at en af de fem mennesker i køen foran mig i Netto har stemt Stram Kurs og ser mig som en uønsket fremmed.

Jeg føler mig SÅ priviligeret, at jeg er jøde. Jeg er “en værdsat fremmed”. Men… Jeg er ikke fremmed. Og det er mine danske muslimske venner heller ikke. Jeg ved det bare er et spørgsmål om tid før mine jødiske rødder ikke længere er et frikort. Jeg er jo brun.

Måske synes du, jeg overreagerer. Jeg hader at gøre ting op i farver, men hvis du synes, jeg gør det, så er du nok selv hvid. Du vil aldrig kunne forstå, hvad det vil sige, at blive talt om som uønsket grundet sin hudfarve. Noget jeg ikke kan lave om på.

Men hey. Jeg ved jeg nok skal klare mig. Jeg er veltalende, velformuleret og vellidt. Men hvad med mine en dag kommende børn? Mine brune børn? Jeg ved ikke om jeg har lyst til at sætte børn ind i en verden hvor Dansk Folkeparti pludselig virker sympatiske og Nye Borgerlige sobre, fordi en nazist får taletid i samtlige danske medier.

Jeg forstår ikke at man “taber en debat” når man trækker nazikortet. Hvis man for helvede opfører sig som en nazist, kan man da ikke blive forarget over at det bliver påpeget?

Valget er lige rundt om hjørnet og jeg håber virkelig, at du stemmer på medmenneskeligheden fremfor hadet. For det er, hvad det er. Had, uvidenhed og frygt. Derfor hiver jeg op i mig selv nu og går med oprejst pande ud i det ganske danske land og viser, at der intet er at frygte.

Kære Danmark – Jeg giver aldrig op på dig!

Foto: Jamel Sundoo

6 kommentarer

  • Metthea

    Flere der har stem har gjort de for at vise politikerne de baghjul gennem alle de år de har ladet stå til. Skabe røre. Den uro bla de autonome og vise med anden herkomst stod bag på Nørrebro har givet en kæmpe gevinst for manden du nævner. Så det hvad disse fik ud af det. Det var selvmål i den grad. Kan godt være du har din hudfarve som er mørk. Det handler for rigtig mange ikke om den. Det handler om det indre. Du taler flydende dansk. Tænker dansk. Ikke født muslim Vilket er dit held. Jeg har set mange med muslimsk baggrund der tilsviner deres egne til ved at sige de ikke bliver danske og slikker røv på danskere. De tager helt fejl og må være en fejl i deres opdragelse/ omgangskreds. Disse undre jeg mig over ikke frivilligt vælger deres modersmål hjemland. De viser tydeligt foragt i min verden. Vil man respekteres bør man tænker over sine handlinger. Ikke ændre på et land der har anden kultur/ bygge op på kristendom med anden religion eller kulturcentre. Her børe folket symbolsk smykke for hvad de tror/ står for. I muslimske lande flest tørklæder. Det ikke dansk. Folk må tror hvad de vil. Så længe det forgår inde for 4 vægge. Så kan de der vil høre om Jehovas vidne mm selv opsøg. Jeg ved vi ikke ser og tænker ens og jeg nok er ekstrem udfra dit synspunkt. Men jeg ønsker de som vil og har taget land, kultur, hverdier, opdraget som dansk kan få et godt og fredfyldt liv her. Jeg ønsker stramninger og er glad for de som er taget. Dog træt af de rammer de forkerte også. Jeg er rød men også realist. Flyttede jeg til et muslimsk land hvor de går med tørklæde så gjorde jeg samme. Men jeg kunne ikke leve der, da kultur er langt fra min her i landet. Ved ikke om min skriven hænger sammen da jeg ikke kan se meget hvad jeg har skrevet. Men jeg kæmper for de som kan og vil. Ønsker de andre ud.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Frederikke

    Hej Jamel 🙂
    Faldt lige over dit indslag og det gjorde virkelig indtryk. Jeg er vokset op i en pære dansk bleg familie, men vi har heldigvis altid været åbensindet og i mødekommende. Jeg synes det er en frygtelig og foruroligende drejning danmark er ved at tage og jeg synes virkelig det er ærgerligt.. Jeg synes det er skrækkeligt at folk skal høre på fremmedhadske kommentar fra andre mennesker de ikke kender bare på grund af der hudfarve. Jeg tror det jeg prøver at sige, er at jeg bestemt ikke ser mig som mere dansk og at alle der har brug for hjælp selfølgelig er velkommen i Danmark uanset hvilke hudfarve, religion eller sprog. God tirsdag herfra 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Lior

      Hej Frederikke

      Tusind tak for din positive og opløftende kommentar. Flere af dig. Og tak fordi du læser med. Jeg hedder forresten Lior men billedet er taget af Jamel. 🙂

      Rigtig god tirsdag til dig også!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Niels Bøgeskov

    Du skriver:
    ‘Jeg føler mig SÅ priviligeret, at jeg er jøde. Jeg er “en værdsat fremmed”. Men… Jeg er ikke fremmed. Og det er mine danske muslimske venner heller ikke. Jeg ved det bare er et spørgsmål om tid før mine jødiske rødder ikke længere er et frikort. Jeg er jo brun.’
    Tror du ikke at netop du med din jødiske etnicitet er i fare for at blive stemplet ude af dine muslimske venner?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Lior

      Hej Niels

      Tak for din kommentar. Hvor er jeg glad for at du sætter fokus på netop det emne. Om mine muslimske venner hader mig fordi jeg er jøde.

      Jeg oplever nemlig langt større splittelse og foragt fra alle andre end mine muslimske venner hver gang jeg deltager i debatten og offentligt fortæller at jeg er jøde. Det er som om alle andre føler at de skal advare mig mod muslimerne mens mine muslimske venner og jeg selv nyder solen på blågårds plads i fred og ro. Så nej. Jeg er ikke bange for at mit jødiske ophav bliver er problem 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Metthea

      Håber det ok jeg skriver i forhold til dit svar længer oppe om muslimske venner. Det er venner og de respekter dig. Jeg skrev sammen med en fra Pakistan på instergrem. Det var udlukket at nævne Israel. Følger man med så er mange fra Mellemøsten ikke glade for Israel. Jo flere her kommer fra Palæstina mm jo mere utryk bliver der for jøderne. De har en anden kultur med sig . Det ønsker jeg ikke sker. Derfor ønsker jeg bla ikke flere kommer ind. Samt er deres kultur ofte at klare ting selv mellem fædre fra 2 familier der er blevet uvenner og ikke politiet. Kurdere og araber er ikke glade for hinanden. Det oplevet jeg som frivillig hjælper med flytninge. Ærligt jeg fik et chok. Valgte at stoppe da det er helt grotesk i min verden i et andet land. Så også det skaber flere udfordringer på sigt hvis ikke der skrides til handling. Der er forskel på at vokse op her født eller komme som barn. Bedste er at blande børn i landet institutioner / skoler så de lære at respekter forskellighed som barn. I mine øjne er du dansk som en jeg gik i klasse med engang. Måske flere fra dengang. Der er andre lige så som også kan se udfordringer, og råber vagt i gevær ,som har andet modersmål. Kender ikke dine venner. Men tænker de er meget som du selv.

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Anbefaling: Du SKAL besøge dette sted