Vil du love mig, at du stadig vil kramme?

Hvorfor kvinder aldrig kan gøre det rigtige

Kvinder kan aldrig gøre det rigtige.

DISCLAIMER: Det er vigtigt for mig at understrege at jeg aldrig nogensinde kommer til at vide, hvad det vil sige at være kvinde. Alt hvad jeg skriver er baseret på mine egne erfaringer, mine veninders, min omgangskreds og diverse mediers skildring af verden som den ser ud i dag. 

Lige meget hvad kvinder gør er det forkert. Enten har de for meget tøj på og er “not fuckable” at all og på den måde en dårlig kvinde, fordi “kvinder jo skal være attraktive” eller også har de for lidt tøj på og er for fuckable og altså billige og på den måde igen en dårlig kvinde fordi “kvinder jo ikke skal være billige”.

Enten er de for uintelligente og bimbo/blondine-dumme. Eller også er de for intelligente og en trussel mod manden og hjemmet.

Enten er de sammen med ALT for mange (hvad er for mange??) og dermed en luder, eller også er de ikke sammen med nogen og derfor stramme, snerpede, sure og ja.. en luder.

Under folketingsvalgt blev Helle Thorning sablet ned for at have for meget botox og se aalt for godt ud i forhold til sin alder. Men vi ved jo alle sammen godt at hun samtidig ville være blevet saablet ned for IKKE at gøre noget ud af sig selv og se “mega gammel ud” og “ikke noget man burde vise i tv”-agtigt, hvis det modsatte var tilfældet.

Lad mig give dig et eksempel på, hvad det er jeg mener. Se… På 2 dage udgiver Ekstrabladet to artikler der afføder to diamentralt modsatte kommentarspor fra mennesker med meninger om kvinder.

Den ene artikel handler om den norske tv-vært som lægger et billede af sig selv på Instagram iført en kort sommerkjole og efterfølgende udskammes af hendes bagland. Se her:

Er det ikke fantastisk? Så mange mennesker der mener at hun selvfølgelig må klæde sig som hun vil, at hun er voksen og bestemmer selv og at hun nærmest er en rollemodel!

Det ER fantastisk!

Det bare underligt hvordan en anden artikel hvor Louise Kjølsen/TwerkQueen uddyber oplevelsen af at dele sin voldtægtshistorie i Tv3-programmet “Til Middag Hos” med Tommy Kenter, afføder et fuldstændig anderledes kommentarspor:

Så på den ene side må kvinder klæde sig som de vil. “Man lever kun en gang så må man følge sin drømme…” “Super rollemodel…” “Hun er voksen. Lad hende klæde sig som hun vil.” og på den anden side vil man bare ses og høres, man bør tænke over sin påklædning og man er selv skyld i at man bliver voldtaget! “Din tøjstil fremprovokerer lidt af hvert…” “Hun kunne lade være med at klæde sig ud som en luder. Så var chancen for at hun var blevet voldtaget mindre..” 

Kan du se problemet?!

For det første er det fuldstændig absurd at nogle mennesker mener, at man selv bære en del af skylden ved et overgreb. For det andet er det her et tydeligt eksempel på, at vi ikke har ligestilling i Danmark. Jeg er ALDRIG blevet udskammet for min påklædning, mit antal af sexpartnere, min intelligens eller mangel på samme.

Det er et kæmpe problem at vi ikke har ligestilling i Danmark. Og det her er blot et ud af tusinder eksempler på hvor den er gal. 

3 kommentarer

  • Ivan

    Lior, din blogger.
    Nu er det hele jo heldigvis ikke så sort og hvidt. Der findes jo tusindvis af kvinder, der ikke giver mænd muligheden for at udskamme dem (big ups herfra!). Til middag hos er da også et underholdningsprogram, ikke sandt?! Er det virkelig et passende sted at lufte sådan en oplevelse? Således skal man ikke udskammes fordi, man er blevet forulempet, men snarere fordi man ser det nødvendigt at dele oplevelsen under en hyggelig middag med folk, man ikke kender – og landsdækkende tv.
    (du skriver) Enten er de for uintelligente og bimbo/blondine-dumme.
    Nej, for de kan også være begge dele.
    Ligesom Louise TwerkQueen. Indehaveren af en kandidat i det mest pseudofilosofiske fag nogensinde. Bruger hun den mon nogensinde eller er hun blevet reality-stjerne?!
    Kan jeg se problemet?
    Ja, jeg kan se, hvordan intet af dette hænger sammen med ligestilling? Tror du ikke Tommy Kenter ville blive udskammet, hvis han begyndte at kalde sig TwerkKing og begyndte at åbne op for tragiske hændelser i sit liv i diverse reality-programmer (du kender sikkert et par)?
    Feminist er du velsagtens, men forfatter bliver du aldrig.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sanne Sørensen

    Hej igen,
    Problem solved. Jeg åbner den i chrome, så kan jeg selv ændre fonten.
    Beklager, at jeg var lidt for hurtig 😊

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sanne Sørensen

    Godt og interessant indlæg.
    Jeg har et spørgsmål:
    Er det muligt ændre teksten på din blog, så den er mere letlæselig? Det har jeg set andre steder, at man kan. Den der grå, lillebitte font er hård for i hvert fald mine øjne. Mvh Sanne

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Vil du love mig, at du stadig vil kramme?